VELKOMMEN

Velkommen til vores spritnye hjemmeside - vi er meget stolte og glade for resultatet og håber at I finder siden lige så intuitiv og fin, som vi gør.

Programmet for sæson 2021/2022 finder du under fanen af samme navn. Tilmeldingen hertil åbner for alle 7. august kl. 10:00. 

Nedenfor kan du se de forløb der starter før - her er tilmeldingen selvfølgelig allerede åben. 

 

Med til den nye hjemmesiden hører også et nyt tilmeldings-modul og derfor skal ALLE have lavet en ny profil. 

Dette gøres under ”Opret profil” enten inden tilmelding på hold eller i forbindelse med tilmeldingen.  

Det virkelig smarte i det nye system er at man kan tilføje børn og ægtefæller (Familiemedlemmer) til sin egen profil og på den måde kun have 1 profil og et password at huske.

Vi anbefaler forældre der selv er aktive i foreningen at lave en profil til sig og så tilføje børnene til den. Er man ikke aktiv forælder, men har flere børn i foreningen er det også lettere at lave en profil til sig selv og så tilføje børnene hertil. Man MÅ selvfølgelig også gerne lave profiler til sine børn.  

 

Noget andet nyt er vores webshop der nu bugner af fine t-shirts i alle regnbuens fine farver og lækre hættetrøjer, drikkedunke og gymnastikposer. Så kig da lige forbi den og sørg for at børnene er klædt fint på til sæsonstart :)

Vi glæder os afsindig meget til at byde Jer velkomne tilbage efter sommerferien – NU skal der altså dyrkes noget gymnastik og afholdes en rigtig flot og stor opvisning.  

Med ønske om en vidunderlig sommer  

Trænere og Bestyrelse  

 

 

DISSE FORLØB KAN TILMELDES ALLEREDE NU!

 

 

                                                                                                

 

Nyheder

Arrangementer

Vores sponsorer