Sæsonplan » Træner præsentationer
Louise Haugaard
NY instruktør hos Dragør Gymnasterne. Louise skal være vores nye showdance
instruktør torsdag aften.
Louise har danset siden hun var 3 år gammel, så hun har masser af erfaring med sig.
Hun har danset standard/latin som barn/ung, men senere lagt al fokus på at danse
showdance. Men de sidste 10 år har hendes fokus været på selv at undervise både
børn og voksne indenfor flere stilarter. Hun brænder for at lave lækker koreografi som
kan danses af alle uanset niveau. Louise er en energifuld underviser, som har fokus på
den gode teknik, sjove koreografier samt masser af grin.
Louise er uddannet skolelærer, men lever nu af at undervise fuld tid inden for dans og
fitness.
Bettina Valente Larsen:
Mit navn er Bettina Valente Larsen, mor til tvillinger på 19 år. Jeg holder meget af at løbetræne og i det hele taget holde mig aktiv. Jeg holder meget af musik og kan lide at bevæge mig til forskellige slags genre og rytmer fra hele verden. Det afspejles også i min undervisning. Jeg er uddannet instruktør i Latin mix, Feminin Fitness, Fitnessdans med latin Flavor, Dance It og Fræk Fitness. Mit mål for begge hold er, at give medlemmerne en vitaminindsprøjtning af danseglæde og få følelsen af at have gjort noget godt for sig selv. Det skal være sjovt selvom vi får sved på panden og vi skal have et smil på læben når vi går derfra igen. Med andre ord: Blive glad i låget.
David Hemmingsen:
Jeg har min tredie sæson som instruktør i Dragør Gymnasterne. Jeg har tidligere undervist på Familiegufholdene, men i år er det drenge og pigehold 5-6 år.
Diana Sindhøj Nielsen:
Jeg hedder Diana og er mor til Emily på snart 4 og Eli på 1 1/2  år. Jeg gik med Emily på familieguf 2 sidste år og fortsætter i år, som træner, på familieguf 2 og 3 år. Jeg er selv tidligere springgymnast hos Dragør Gymnasterne, og har derudover været elite svømmer og træner på alle niveauer i Dragør svømmeklub.
Dorrit Elise Sørensen:
Jeg har danset siden jeg var barn. Som voksen har jeg udover dansen også dyrket jazzballet og step inden jeg i 1974 startede som gymnast i Dragør Gymnasterne. 
I år 2000 startede jeg som træner for motionshold for voksne. Kort tid efter gennemførte jeg DGI instruktør uddannelse i "Målrettet træning" og har siden deltaget i flere af DGI's kurser. 
Mit fokus er på at få gennemarbejdet alle muskler i kroppen og styrke mave og ryg (korsettet) samt skabe en god og hyggelig stemning på holdet, så god motion bliver til sjov motion.
Emil Jørgensen:
Emil er uddannet idrætslærer fra Paul Petersens Idrætsinstitut, og studerer til daglig idræt og ernæring på Københavns Universitet. Han har dyrket springgymnastik det meste af sit liv, og har de seneste år suppleret med parkour, akrobatik og movement.
I undervisningen fokuserer han på at inddrage nye, spændende og udfordrende elementer til en kreativ undervisning.
Emil startede som helt ung selv i Dragør Gymnasterne.
Jasmin Pape:
 Jeg hedder Jasmin og er 19 år gammel, og jeg er lige blevet færdig med 3.g hvor jeg har studeret på idrætslinien i 3 år. Det er mit første år som hjælpetræner hos Dragør Gymnasterne, men jeg har været hjælpetræner før. Derudover har jeg selv danset og dyrket gymnastik, både hos Dragør Gymnasterne og i andre foreninger. Jeg elsker musik og at være aktiv, og ser frem til en god sæson som hjælpetræner hos dragør Gymnasterne!
Gitte Laursen:
 Jeg 49 år og har i 20 år været en del af træner teamet i Dragør gymnasterne. Jeg er uddannet pædagog med linjefagene sundhed, krop og bevægelse, med afsluttende bachelor i idræt og sprog.
Jeg har udover min pædagoguddannelse også en diplom i ” social inklusion for børn i en udsat position. Jeg har diverse kursus igennem DGI med fokus på leg, læring og bevægelse, og har igennem DGI været på kursus for børn som har nogle udfordringer i deres hverdag – men som rigtig gerne vil gå til sport på de ”almindelige” hold som deres venner fra institutionen eller skolen.

Jeg arbejder i en af Dragørs institutioner, hvor jeg har ansvaret for planlægningen af det daglige pædagogiske motoriske arbejde, som foregår i institutionen.

Jeg er træner på holdene:
· Rytmepiger 6 til 7 år og Rytmepiger 7 til 8 år
· Søndags vikar på Familieguf holdende 3 år og 4 til 5 år

Mit Fokus i træningen er: det at gå til gymnastik skal være en rigtig god oplevelse for alle, både gymnasten og forældrene – gymnasten skal udfordres, men ikke presses, og det at være en del af et gymnastik fællesskab skulle gerne give en følelse af og troen på ” at jeg kan godt, måske ikke første gang jeg prøver noget nyt - men så næste gang”
Linda Skou:
Har dyrket forskellige former for idræt gennem hele livet og har undervist i aerobic/gymnastik i ca. 30 år - heraf 8 år i Dragør Gymnasterne.
Er uddannet Aerobicinstuktør samt Pilates- og EFFEKT-instruktør, og har deltaget i mange forskellige slags kurser, i både ind- og udland gennem årerne.

 
Lisbeth Bo Petersen:
Jeg hedder Lisbeth, er mor til Amanda fra 2013 og Andrea fra 2017 og har været aktiv i foreningen i to sæsoner og glæder mig til endnu en sæson.
Jeg er gammel rytmegymnast, men har de sidste par sæsoner danset moderne dans i stedet for at gå til gymnastik. Gymnastikken og sammenholdet er vigtigt for mig, og jeg glæder mig til at hjælpe til på Familieguf 3 år og 4-5 år, hvor vi skal svinge, danse og have det hyggeligt!
Maja Kindler:

Jeg er 23 år gammel, og har været en del af Dragør Gymnasterne det meste af mit liv,  først som aktiv gymnast, dernæst som træner. 
Jeg har haft drenge- og familieguf hold de sidste 3 år og har i år, for første gang, fået lov at træne pigerne også, og det glæder jeg mig meget til! 
Jeg står klar til september med spændende lege, udfordrende redskabsbaner og en masse sjov og ballade! 

Sascha Perriard:
Jeg er 38 år, udannet bioanalytiker og mor til 3 piger, Freja, Olivia og Nora. 
Jeg har gået til forskellige typer af dans i mange år som barn/ung, blandandet disko, standard, latin og også aerobic.
Derudover har jeg danset på showdance hos Dragør gymnasterne i to sæsoner.
Jeg skal være træner på Gym, sjov og ballade og Rytmepiger 5-6 år, samt indgå i trænerteamet på Familieguf 3 år.
Jeg glæder mig meget til at være kreativt aktiv sammen med børnene (og forældrene), alt imens vi har det sjovt, samt til at se deres udvikling gennem sæsonen.  
Tjalfe Holmquist:
Tjalfe er uddannet idrætslærer fra Paul Petersens Idrætsinstitut, og er snart uddannet fysioterapeut. Igennem sine studier har han fået en masse redskaber til at kunne sammensætte en lærerig, og ikke mindst sjov undervisning.
Har gennem sine egne idrætserfaringer udviklet en stor kærlighed til bevægelse, leg og motorik, som han har stor glæde af at formidle videre til børnene.
Victoria Jerlev:
Jeg hedder Victoria og jeg er 16 år. Til dagligt går jeg i 1.g på N. Zahles Gymnasium i København. Jeg har danset og gået til gymnastik i snart 8 år hos Dragør Gymnasterne. Dette er min anden sæson som hjælpetræner i foreningen. Jeg nyder at dele min kreativitet inden for dans og elsker at bruge min tid på at lære fra mig.
Josephine Wendt 
Mit navn er Josephine, jeg er 24 år og jeg skal være træner for freestyle 8-9 år, freestyle 10-
11 år og freestyle 12-14 år.
Jeg færdiggjorde min bachelor i idræt i sommers på københavns universitet og er nu startet
på kandidaten. Jeg er en glad og frisk pige, med spjæt i benene og en kæmpe passion for
dans. Jeg har altid gået til dans og elsker den glæde det giver mig at bevæge kroppen til go
musik. Udover at danse hjemme i stuen så har jeg gået til hiphop, disco, jumpstyle, girly style,
street jazz og noget moderne/gymnastik inspireret dans, der ikke rigtig hører inde under en
speciel kategori.
Jeg har en del undervisningserfaring både i dans, men også i andre sportsgrene, som jeg har
opnået gennem mit studie. Min undervisning er især præget af den undervisningserfaring jeg
har taget med fra mit studie blandet med en masse kreativitet og klassisk
danseundervisning. Jeg glæder mig ekstremt meget til at starte og møde jer alle sammen!
Rebekka Zwisler
Jeg hedder Rebekka og er 14 år gammel. Jeg elsker at danse og det har jeg gjort i 4 år nu. Jeg
har før arbejdet med børn og hjulpet dem med lektier eller bare passet dem. Jeg skal være hjælpe
træner på holdene Gym sjov og ballade piger 4-5 år og rytmepigerne 5-6 år.
Julie Geertsen 
Jeg hedder Julie Geertsen - jeg er 31 år og gift med Teo. Sammen har vi to skønne børn, Nova på
snart 5 år og Sejr på 2 år. Vi bor i Store Magleby ned til gadekæret.
Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejde i øjeblikket som Teamleder i Dragør hjemmepleje.
De seneste to år har jeg gået på Familieguf 3/4-5 år sammen med Nova, men har ellers ikke den
store erfaring med gymnastik. Til gengæld har jeg redet heste det meste af mit liv og underviser
både børn og voksne i ridning. Jeg er desuden stor fan af sport generelt og synes at gymnastikken
er en god måde at kombinere sport og samvær med mine børn.
Jeg glæder mig til at være træner på Familieguf 2 år, hvor den for mit vedkommende vil stå på
sjov og ballade for både børn og voksne.
Martin Enggaard 
Jeg hedder Martin og er far til Gustav på 11⁄2 år. Det er min første sæson som træner hos
Dragør Gymnasterne, men jeg har tidligere trænet gymnaster i alderen 3-18 år i en årrække i
Fjordager IF på Fyn. Derudover har jeg trænet fodboldspillere i alle aldre og underviser andre
fodboldtrænere for DBU. Jeg har selv har dyrket gymnastik i over 18 år og glæder mig til at
blive en del af Dragør Gymnasterne.
Rasmus Rojas
Jeg hedder Rasmus Rojas, bor i Dragør og arbejder i privat institutionen Eventyrhuset.
Jeg har min datter Carla på 2 år og hund Walther på 10 år.
Når jeg ikke arbejder med børn, bruger jeg en del tid på at spille fodbold som har præget det
meste af min ungdom. Jeg har derudover også fungeret som både alm. fodbold træner i Dragør
boldklub, men også som fodboldskole træner i sommerferierne 4 års tid.
Tilmelding
Tilmelding skal ske personligt og sammen med betaling.
Tilmeld dig her
Kalender
Besøg vores side
Dragør Gymnasterne - www.dragoergymnasterne.dk - Email: dragoergymnasterne@gmail.com